Svendborg Løve Apotek søger farmakonom

Apoteksfaglært personale
Sidst opdateret 21-06-2023
Ansøgningsfrist: Løbende
Ansættelse: Løbende

Vi søger en farmakonom til en fast stilling pr. 1. september på Svendborg Løve Apotek. 

Hvis du ser dig selv som en humørfyldt, motiveret farmakonom, der leverer en god faglig rådgivning, den bedste kundeservice og et godt omsorgssalg vil du uden tvivl passe godt ind vores moderne og dynamiske arbejdsplads hvor der står et hold af omkring 50 gode kolleger parat til at tage godt imod dig. 

Apoteket har en kultur, der er præget af respekten for vores forskelligheder og hvor vi sætter pris på alle kompetencer i det daglige arbejde. Du vil uden tvivl komme til at have stor indflydelse på dine opgaver og ansvarsområder hvis du også vægter selvledelse og medindflydelse højt – præcis som dine kommende kolleger gør. 

Apoteket i Svendborg er den ældste del af en apotekskoncern i vækst. Løve Apoteket tæller 5 enheder: Løve apoteket Svendborg med filialerne Løve apoteket Svendborg Øst og Hesselager apotek samt de to tillægsbevillinger, Ringe Apotek og Faaborg Løve Apotek. 

Apoteker Lars Kaarill kan kontaktes på telefon 429204314 eller på mail 035lk@apoteket.dk, hvis du vil høre mere om stillingen – men du er også velkommen til blot at ringe på apotekets hovednummer 6221 0062 og spørge den første og bedste af dine nye kolleger om ovenstående passer ;o)

 

Svendborg Løve Apotek

Type:
Apoteksfaglært personale
Lokation:
Svendborg Løve Apotek
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
Løbende
Stillingstype:
Farmakonom
Del annoncen