Farmakonom søges

Apoteksfaglært personale
Sidst opdateret 09-07-2023
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: Hurtigst muligt

Hvalsø og Tølløse Apotek søger en farmakonom til en fast eller midlertidig stilling med timeantal efter aftale, der brænder for gode kundeoplevelser og at blive en del af vores hold. Om du er nyuddannet, har flere års erfaring eller troede du var færdig med at arbejde på apotek, er underordnet, bare du elsker hverdagen på apoteket og relationen til kunder og kollegaer.
Synes du nedenstående punkter lyder som noget for dig? Så tøv ikke med at kontakte os.

  • Træt af ok index? Hos os arbejder vi ikke med ok-index, men med en fællesskabende tilgang til omsorgssalg funderet i faglighed og samarbejde. 
  • Vil du gerne have din lørdag og aften tilbage? Vi lukker kl. 17.30 i hverdagen, kl. 13.00 om lørdagen og har lukket om søndagen.
  • Lyder det spændende at vaccinere? Du bliver uddannet vaccinatør hvis du ønsker det.
  • Er du glad for dyr? Så kan du blive en del af vores store veterinærafdeling der primært betjener dyrlæger og private.
  • Synes du samarbejde med læger og plejepersonale er fedt? Så kan du blive en del af teamet omkring dosispakket medicin.
  • Hænger du ud på sociale medier? Der er en åben plads på vores SoMe hold, som du kan få del i.

Om os
Hos os forpligter man sig til at være en aktiv del af fællesskabet. For at vedligeholde kollegaskabet og sætte det stærkeste hold, arbejder stort set alle medarbejdere på begge vores apoteker i større eller mindre udstrækning.
Vi tager aktiv del i lokalsamfundet – både i relation til private og offentlige aktører. Vi arbejder på at blive kendt som det nære apotek der lægger vægt på den gode kundeoplevelse, med mange faste kunder som vi kender godt.
Vi en lille organisation i konstant forandring, hvor der ikke er langt fra ord til handling. Derfor er der også rig mulighed for at få indflydelse på en alsidig hverdag.


Vi arbejder i C2 og PharmaFakt, har en KLS robot og er medlem af Apotekeren.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Se evt. vores hjemmeside www.hvalsoe-apotek.dk for mere information om os.

 Ring eller send en ansøgning og fortæl hvem du er og hvad du har lyst til, til apoteker Charlotte Wiberg, 119cw@apoteket.dk, mobil 28 91 91 19 eller souschef Henriette Thorborg, 119hl@apoteket.dk, mobil 22 50 64 37.

Hvalsø Apotek

Type:
Apoteksfaglært personale
Lokation:
Hvalsø og Tølløse
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
Hurtigst muligt
Stillingstype:
Farmakonom
Del annoncen