Hornslet - Ebeltoft Apotek søger en dygtig og initiativrig farmaceut

Apoteksfaglært personale
Sidst opdateret 12-07-2023
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: Hurtigst muligt

  
Hornslet-Ebeltoft Apotek er et apotek i rivende udvikling. Vi har gennem de seneste to år arbejdet målrettet på en sammenlægningsproces af Hornslet Apotek og Ebeltoft Apotek, så vi i dag fremstår som én fagligt og forretningsmæssigt velfungerende organisation med fælles servicekoncept og godt arbejdsmiljø blandt vores 75 medarbejdere.  
Vi søger en dygtig og initiativrig farmaceut til vores faglige enhed snarest eller efter aftale.  
Faglig enhed er et team der består af 6 farmaceuter. Jeres mål er at klæde apoteket på til fremtiden gennem udviklingsarbejde, kommunikation, projektstyring, undervisning, økonomi, kreativitet – og godt kollegaskab på tværs af apoteket. Du får egne ansvarsopgaver og kommer rundt på hele apoteket. Herudover bliver du involveret i projekter i kvalitet, salg, dosis, veterinær, ekspedition, bogholderi m.m. Projekter kan initieres i faglig enhed eller apotekets ledergruppe, hvor der sættes mål og rammer, samt afsættes økonomi, tid og resurser til gennemførelse, implementering og opfølgning.  
Du får et tæt samarbejde med de andre farmaceuter i faglig enhed og vores souschef, der er leder af teamet. Teamet mødes i en fast møderytme, følger op på opgaver og projekter, udveksler erfaringer, sparrer og udvikler nye tiltag med hinanden. Du har udover dine egne opgaver og projekter også skemalagt skrankearbejde på skiftende lokationer, så der sikres et godt kendskab til samtlige medarbejdere, forretnings- og lokalområder. 
 
Vi arbejder efter et årshjul med årlig strategiproces, involvering af alle medarbejdere i udarbejdelse af mål og handlingsplaner for samtlige områder på apoteket, samt opfølgning herpå gennem teammøder og medarbejderudviklingssamtaler. Vi har en velfungerende mødestruktur med flere ugentlige morgenmøder på tværs af organisationen, så vi sikrer et højt informationsniveau, og hele organisationen mødes flere gange årligt udenfor apoteket til personalemøder og seminarer. Arbejdet i hverdagen bygger på uddelegering af ansvar og opgaver, der sikrer medarbejderne mulighed for løbende kompetence- og karriereudvikling. 
 
Du kommer til et apotek med et godt udviklings-, lærings- og arbejdsmiljø - og det er aldrig kedeligt at være medarbejder her.  
 
Hvis du er den rette person til dette, så send os en ansøgning snarest. 
 
 
Information og ansøgning 
Organisationsplan, stillingsbeskrivelse samt yderligere informationer fås ved at kontakte HR og Administration v/ Gitte Beider på tlf. 8699 4633 eller 104gb@apoteket.dk 
 
Der indkaldes til samtaler løbende. 
 
Ansøgning sendes på mail til apoteker Ulrik Hjelme: ulrik.hjelme@apoteket.dk. 
 
 
Https://hornslet-ebeltoftapotek.apotekeren.dk/ kan du læse mere om os. 

Hornslet - Ebeltoft Apotek

Type:
Apoteksfaglært personale
Lokation:
Hornslet - Ebeltoft Apotek
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
Hurtigst muligt
Stillingstype:
Farmaceut
Del annoncen