Dygtig farmakonom til apotek i Danmarks største sundhedshus

Farmakonomstuderende
Sidst opdateret 01-08-2023
Ansøgningsfrist: Løbende
Ansættelse: Hurtigst muligt

Farmakonom til Krone Apoteket i Fredericia Sundhedshus:  
Vi søger en dygtig farmakonom, der brænder for et meningsfuldt arbejde med fokus på høj faglighed og kundens sundhed og helbred i centrum.  
For os er arbejdsglæde og trivsel hos alle medarbejdere højest på dagsordenen, og vi tilrettelægger arbejdet, så der er balance mellem dine og virksomhedens interesser. 
Vi er et stort team af dygtige farmakonomer og farmaceuter, fordelt på flere apoteker i Middelfart, Fredericia og Haderslev, hvilket betyder at du i hverdagen vil være sammen med mange kollegaer. Du vil som udgangspunkt være tilknyttet 1-2 forskellige afdelinger. 
 
Din profil: 
Du uddannet farmakonom, men om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er ikke så vigtigt. Vi sørger for at du bliver grundigt oplært til netop at indgå i hverdagen på vores apoteker. Som person er du positiv, faglig og har en interesse i mennesker. Du er kvalitetsbevidst, god til at afslutte dine arbejdsopgaver og trives i en struktureret hverdag. Ønsker du forskelligartede opgaver, kan du både løse opgaver omkring forsendelse, rådgivning mm. 
 
Vi tilbyder: 

  • Et job med tæt kontakt til mennesker, gode, omsorgsfulde kollegaer og nærværende ledelse
  • En arbejdsplads med fokus på respekt, innovation og samhørighed
  • Et stærkt og fagligt kompetent lederteam med tæt kontakt til dig, så du får den hjælp du har brug for
  • Fokus på personlig udvikling i form at kurser, faglig sparring, feedback og sidemandsoplæring
  • En mentor som guider dig og sparrer med dig efter egne behov
  • Fælles morgenmøder hvor alle kollegaer møder fysisk op
  • Personalearrangementer og aktiviteter på tværs af alle afdelinger
  • Tillæg gives efter kvalifikationer
  • Arbejdstid fra 130 timer om måneden eller efter aftale
  • Ansættelse pr. 1/7 eller snarest muligt 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte apoteker Tine Klingsten Nielsen på tlf. 31692442 eller mail 047tk@apoteket.dk.

Ansøgning sendes til 047tk@apoteket.dk.

Fredericia Krone Apotek

Type:
Farmakonomstuderende
Lokation:
Krone Apoteket Fredericia Sundhedshus
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
Hurtigst muligt
Stillingstype:
Farmakonomstuderende
Del annoncen