Herning Løve Apotek og Ikast Apotek søger en filialleder samt en farmakonom til vores team
Herning Løve Apotek og Ikast Apotek søger to nye farmakonomer til vores team
Vi er en stor personalegruppe på vores to bevillinger i Herning og Ikast og de ca. 45 medarbejdere er fordelt på bude, serviceteam, studerende, 23 farmakonomer og 6 farmaceuter. Hos os er alle funktioner vigtige og vi holder frokostpauser/kaffepauser sammen, så vi alle kender hinanden. Vi holder julefrokost, sommerfest og andre sjove arrangementer i løbet af året og det er vigtigt for vores arbejdsmiljø, at man også mødes andre steder end på apoteket. Fælles for alle er, at vi elsker vores job og arbejdsglæde er den vigtigste af vores værdier. Hos os er der højt til loftet, godt humør, de bedste kollegaer, stort nærvær og rummelighed til forskelligheder. Vi dyrker selvledelse og selvudvikling. Vi tror på, at hvis du trives og udfordres i den mængde, som du behøver, så vinder vi alle. Vi vægter også, at man har tid til sine ansvarsområder, som derfor er skemalagt.
Vi søger en filialleder til Ikast Apotek Vest samt en ny kollega primært til vores team i Herning, hvor vi har en ledig plads i receptur/forsendelse i kombination med arbejdet i en velfungerende skranke. Naturligvis afhængig af, hvad dine ønsker er.
Fælles er:
· dig der brænder for apoteksfaget og de opgaver, der følger med
· dig der har lyst til en arbejdsdag, hvor du har gjort en forskel for dine kunder og kollegaer
· dig der er kundeorienteret og elsker faglig rådgivning
· dig der søger en arbejdsplads, hvor høj faglighed er en selvfølge
· dig der er klar på nye udfordringer og ansvarsområder
· dig der søger et afvekslende job
Vi består af 2 bevillinger - Herning Løve Apotek og Ikast Apotek med i alt 2 filialer, Dæmningens Apotek, Ikast Apotek Vest samt vores mindste enhed af et apoteksudsalg i Kibæk.
Vi anvender C2 og er medlem af A-apoteket.
Er du blevet nysgerrig på at høre nærmere, så kontakt apoteker Henrik Krog Jensen på 6062 4994/hkj@apoteket.dk eller ledende farmakonom Birthe Haahr Jørgensen på 249bh@apoteket.dk/4078 7389.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, der naturligvis vil blive behandlet fortroligt.
Samtaler afholder vi løbende.