Filialleder søges til Aulum Apotek
Går du og drømmer om at få mere ansvar?
Eller har du bare mod på nye udfordringer?
Så har du mulighed for at blive filialleder på Aulum Apotek.
Som filialleder har du stor mulighed for at designe din hverdag og fokusere på de arbejdsopgaver, du synes er spændende. Det kan blandt andet være logistik, kampagnestyring eller butiksindretning.
Det allervigtigste er naturligvis, at du brænder for at give vores kunder den bedste service.
Aulum Apotek er en filial af Vildbjerg Apotek. Den 1. januar starter vores nye apoteker. Så du får mulighed for at være med i en meget spændende tid på apoteket. Vi lover, at der bliver fokus på medarbejdertrivsel, god kundeservice og udvikling af apoteket. Og du får mulighed for at sætte dit præg på apoteket.
Timetallet finder vi ud af, men vi forstiller os 140-160 timer om måneden. Tiltrædelse er hurtigst muligt, så vi holder samtaler løbende.
Har du lyst til at vide mere om apoteket kan du kontakte souschef Therese på tlf. 97 13 10 36. Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte tiltrædende apoteker Christian Hougaard på tlf. 20 42 49 08.
Ansøgning med eksamensbevis og andre relevante bilag sendes til Christian.Hougaard@apoteket.dk