Horsens Svane Apotek og Horsens Løve Apotek søger farmaceut

Apoteksfaglært personale
Sidst opdateret 11-04-2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: Efter aftale

Vi får besøg af storken og har derfor valgt at opnormere med en medspiller til et godt team

På Horsens Svane Apotek og Horsens Løve Apotek prioriterer vi, at vi har tid til et smil, den faglige udvikling og at give kunderne den gode service og behandling. Vi er et fagligt stærkt og arbejder med at blive endnu bedre til medicinsamtaler, med nye metoder til intern uddannelse og med udvikling af den faglige rådgivning til vores kunder.

Hvis du ønsker indflydelse, ansvar og et godt arbejdsmiljø, så søger vi en engageret farmaceut. Horsens Løve Apotek er et byapotek og har tilknyttet en filial i Hovedgård. Vi håndterer rigtig mange dosispakker på Horsens Løve Apotek. Horsens Svane Apotek er et byapotek med en travl skranke, og al forsendelse for begge apoteker er samlet på Horsens Svane Apotek. Horsens Svane Apotek ligger i et stort sundhedshus med andre sundhedsprofessionelle. Du vil få mulighed for at arbejde begge steder – og vi har det gode samarbejde i fokus. Vi arbejder aktivt på at skabe det bedste arbejdsmiljø og samarbejde på tværs af afdelingerne. 

Om du er nyuddannet eller har været færdig i længere tid, betyder ikke så meget – det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage til at opfylde vores høje faglige ambitioner. Vi vil have en kollega, som bidrager til den gode kundeekspedition, hvor vi lægger vægt på professionel rådgivning og ønsker at kunden vokser efter mødet med os. Vi arbejder med positiv energi og respekt for hinanden og vores kunder. Vi møder alle kunder åbent og prioriterer god service og høj faglighed.

Vi tilbyder:

  • Prioriteret tid til faglig udvikling
  • En dagligdag med indflydelse og ansvar
  • Udfordringer efter ønske
  • En uformel omgangstone og gode kolleger
  • Frokostordning 

Vi ønsker en farmaceut

  • Der bidrager til den gode kundeoplevelse
  • Med engagement og motivation
  • Der trives med at have mange bolde i luften og kan holde overblikket
  • Der er god til at tage ansvar og følge op
  • Der kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Der vil deltage i vagterne (som vi er flere til at dele) – Horsens Svane Apotek har åbent fra 8-21 på hverdage, 8-14 og 18-21 lørdage (man aflønnes for tiden fra 8 til 21) og 10-15 søn- og helligdage, og Horsens Løve Apotek har åbent 8-17.30 mandag til torsdag, 8-18 fredag og 8-13 om lørdagen.

Tiltrædelse: efter aftale

Timetal: mellem 130 og 160 timer.

Ring endelig til apoteker Lisbeth Roslund Nielsen, hvis du har spørgsmål eller bare vil fornemme stemningen. Du kan fange mig tlf. 21 60 45 74. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis sendes snarest til e-mail: roslund@apoteket.dk eller til:

Horsens Svane Apotek
Grønlandsvej 1D
8700 Horsens

Horsens Svane Apotek og Horsens Løve Apotek

Type:
Apoteksfaglært personale
Lokation:
Horsens
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
Efter aftale
Stillingstype:
Farmaceut
Del annoncen