Webapoteket.dk søger farmakonom til fast stilling

Apoteksfaglært personale
Sidst opdateret 19-06-2024
Ansøgningsfrist: Ikke angivet
Ansættelse: 01-08-2024

Farmakonom  til Webapoteket / Gazelle Online Apotek
Fast stilling


Er du nyuddannet farmakonom, eller har du bare lyst til at prøve noget nyt. Så er der her en god mulighed for at blive en del af det faglige hold på Danmarks bedste onlineapotek. Har du flair for at arbejde i flere forskellige it-systemer, og brænder du både for god kundeservice og har lyst til faglig rådgivning på en ny måde? Så er du måske netop den vi søger.

 

Vi forestiller os, du matcher følgende beskrivelse

-Du er nyuddannet fra privatapotek forsendelse eller skranke, eller du har allerede erfaring fra privatapotek.
-Du finder det let at lære nye arbejdsgange og it-systemer og formår at sætte dig ind i komplekse systemmæssige sammenhænge.
-Du er omstillingsparat og trives i en travl og foranderlig hverdag, hvor der arbejdes med optimering og løbende ændringer af arbejdsgange og systemer.
-Du er god til at håndtere at rumme flere bolde på én gang og skaffe overblik. Vores hverdag er en ”produktion”, hvor vi på skift har opgaver med recepthåndtering, kundekontakt og driftsopgaver, og ind i mellem skal prioriteringer ændres, for at vi når i mål med opgaverne.
-Du brænder for kundeservice og kommunikation der er til at forstå, du er god til at formulere dig på skrift og elsker at bruge din faglige viden.
-Du har et godt humør og kan lide at være en del af et team, hvor vi både kan være skøre og sjove og samtidig effektive og fagligt dygtige.
 

Stillingen omfatter

-Faglig ordrehåndtering og taksering.
-Receptkontrol og forsendelse af ordrer med recept.
-Kundeservice – dvs. besvarelse af kundehenvendelser på bl.a. telefon, mail og chat.
-Lørdagsarbejde i skemalagt rul.
 

Vores forventninger

-Du må meget gerne være nyuddannet og du skal kunne trække dine faglige erfaringer fra skranken ind i vores online kundeservice og ordreekspedition.
-Du skal have mod på at lære flere nye it-systemer at kende og arbejde med dem dagligt, så teknisk snilde er nødvendigt.
-Du skal vægte kvalitet og kundeservice højt i din opgaveløsning, men du skal samtidig evne at få opgaver fra hånden.
 

Vi tilbyder dig

-Grundig oplæring i alle opgaver.
-En arbejdsplads der sprudler af energi, gåpåmod og iværksætterånd.
-Mulighed for faglig udvikling og introduktion til brug af it.
-Gode kollegaer og et godt og kollegialt samvær, som vi vægter højt.
-At blive en del af en arbejdsplads, hvor et godt, sjovt og socialt arbejdsmiljø er i højsædet.
-Løn efter overenskomst.
-Fast stilling.
-Timetal ca. 33 timer, aftales nærmere. Vi vokser stødt, så der kan være mulighed for flere timer på sigt.
 

Praktisk info

-Arbejdstid aftales nærmere. Vagter ligger pt i tidsrum ml. 7.00-18.30 på hverdage samt lørdage ml. 8-14.
-Jobstart d. 1. august 2024 om muligt. 
-Arbejdsplads er Møgelgårdsvej 6, 8520 Lystrup.
-Upload din ansøgning og CV til vores ansøgningssystem her
-Har du spørgsmål til stillingen kontakt teamleder Lone B. Jønsson på lone.jonsson@webapoteket.dk eller mobil 5362 0049.
-Ansøgningsfrist: snarest muligt. 
-Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Skriv gerne i din ansøgning, hvornår du har mulighed for at møde op til en samtale.


Om Webapoteket

Gazelle Online Apotek, Webapoteket er et online apotek, som har eksisteret siden 2011 først under Hadsten apotek og siden december 2016 som selvstændigt apotek, med lokation i Lystrup tæt på letbane, bus og motorvej.
På Webapoteket har vi fokus på at give danskerne mulighed for at købe medicin og apotekervarer med stort udvalg, og høj faglighed på samme tid.
Vi er en organisation i vækst med pt. ca. 60 faste medarbejdere bl.a. farmakonomer, farmaceuter, elever, lagermedarbejdere, indkøbere og marketingmedarbejdere.

Webapoteket / Gazelle Online Apotek

Type:
Apoteksfaglært personale
Lokation:
Møgelgårdsvej 6, 8520 Lystrup
Ansøgningsfrist:
Ikke angivet
Ansættelse:
01-08-2024
Stillingstype:
Farmakonom
Del annoncen