Mols kalder - lidt mere kant
Mols apoteksudsalg
Med en stilling på Mols Apoteks udsalg følger en høj grad af ”frihed under ansvar”. Som ”ene” farmakonom skal du løse mange udfordringer og tage beslutninger, som kræver du er faglig kompetent, har forretningssans, kan snakke med kunder og er praktisk anlagt.
Her kan du gøre en forskel – lægge sjæl og hjerte i rådgivning og salg overfor en modtagelig og interesseret kundegruppe.
Om stillingen:
Du skal sørge for at alt fungerer på udsalget. Lige fra det tekniske til lagerhold, kommunikation mm. Ved problemer skal du forsøge at løse det – eller rekvirere hjælp.
Du står for butikken og de opgaver, der er der, bl.a. kampagner, tilpasse varelager/bredde, sætte salgs mål.
I er et fast team af medarbejdere der kan passe udsalget. I kender hinanden, aftaler opgaver, og sikrer en rød tråd blandt jer. Øvrige timer er på apoteket, hvor du opdateres via de teams du er med i.
Dine ansvarsområder:
· Sikre at butikken fysisk fungerer, så vi kan afvikle driften og ekspedere kunder sikkert.
· Betjene kunderne på en venlig og imødekommende måde, og hjælpe hvor vi kan med vores løsninger.
· Du er tovholderen i teamet og skal informere de andre kollegaer der afløser i udsalget.
· Drive innovation og nytænkning i butikken,
Kvalifikationer vi søger:
· Du skal kunne trives med at være din egen chef – planlægge og gennemføre opgaverne – du bestemmer selv hvornår – så længe de gennemføres.
· Have et bredt kendskab til apoteks opgaver og være faglig velorienteret.
· Trives med at have mange forskellige opgaver
· En positiv entusiasme og en robust personlighed – og trives med at være ene på arbejde.
Vi tilbyder:
· En stilling med en høj grad af frihed. Arbejdstid og timetal kan aftales
· Løbende inspiration og faglig efteruddannelse som er målrettet opgaven med at passe udsalget.
· Du er med til at sætte mål og retning for Mols Apoteksudsalg.
· Fast støtte og sparring fra salgsteam og ledergruppe, herunder grundig oplæring i opgaverne.
· Løn, der inkluderer tillæg efter aftale
Yderligere information om stillingen, eller om organisationen og vores værdier kan fås samme sted hvor ansøgning sendes til: HR ansvarlig, Gitte Beider 104gb@apoteket.dk.
Hornslet-Ebeltoft apotek består af 7 enheder på Djursland. Vi er ca. 80 medarbejdere. Mols Apoteksudsalg er moderne indrettet i store, lyse lokaler. Åben 9.00-17.15, lørdag lukket. Det ligger centralt i Knebel ved siden af lægehuset og bank.
På hovedapoteket i Hornslet har vi samlet bogholderi, adm., forsendelse og landbrugsmedicin. I Kolind ligger al dosis og forsendelse, og I Auning har vi vores 2 egne sites for homøopati- og naturmedicin, samt mærkevarer – med tilknyttet e-handel og vejledning til danskere med mellemøstlig baggrund.
Hos os får du stor indflydelse på din arbejdsdag. Vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og tager aktivt del i udformningen af vores arbejdsprocesser gennem en årlig strategiproces, hvor alle medarbejdere bidrager til mål og handlingsplaner. Medarbejderne kan følge årets aktiviteter på årshjul og hver morgen starter vi dagen med morgen briefing. Vi investerer i vores medarbejdere og arbejder aktivt med at skabe et godt arbejdsmiljø samt psykologisk tryghed og trivsel.