Farmaceut
Farmaceut på udkig efter apoteksjob
Er du interesseret i at arbejde med mennesker? Motiveres du af at snakke med kunder og afholde medicinsamtaler? Vil du være en del af vores unge og dynamiske team? Så kunne denne stilling lige være noget for dig.
Vi søger en farmaceut som er teamplayer og har en positiv tilgang. Vi er åbne overfor ansvarsområder, da den rigtige personlighed vægter højt. Om du er yngre eller har flere års erfaring er af mindre betydning, så længe du er selvstændig, serviceminded, uhøjtidelig og har et godt humør.
Fagligheden vægter vi højt og derfor er medicin- og compliancesamtaler, tjek på inhalationen, behandlerfarmaceut samt vaccinationer (pt i sæsonen) en fast del af hverdagen. Er du ikke behandlerfarmaceut kan du blive det. Vi deltager gerne i faglige projekter og sende i år to farmaceuter til FIP kongres i Cape Town med poster.
På Åbyhøj Apotek er vi i dag 7 farmaceuter samt apotekeren og i alt 42 ansatte. Åbyhøj Apotek er et apotek i konstant udvikling med 3 filialer tilknyttet. En i shopping centeret Bruuns Galleri i centrum af Århus, Tilst Apotek beliggende i Bilka og Hasle Apotek på en af indfaldsvejene til centrum. Vi er et topmoderne apotek med robotter og følger den løbende udvikling i sektoren. Vi er medlem af A-apoteket og bruger C2. Stillingen er en fast stilling med ansættelse snarest.
Kunne du tænke dig at være en del af os, så skriv et par ord om dig selv og send det sammen med et CV til apoteker Lene Hurup Kristoffersen på 337lk@apoteket.dk. Du er selvfølgelig meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og høre mere om stillingen.