Souschef til Ballerup Apotek

Apoteksfaglært personale
Sidst opdateret 19-09-2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: 01-12-2024

 

Ballerup Apotek søger souschef

 

Vil du være med til at præge og udvikle Ballerup Apotek? Har du ledelseserfaring og ønsker du at bruge den på et stort apotek med fem afdelinger? Har du måske ambitioner om at blive apoteker på sigt? Så er dette den rette stilling for dig.

 

Som souschef på Ballerup Apotek bliver du en værdifuld sparringspartner for både apotekeren og hele personalet. Du vil få et alsidigt job hvor du er problemløser i hverdagen, stedfortræder for apotekeren, arbejder med daglig ledelse, udvikling af personalet og apoteket, skemaplanlægning og fordeling af ressourcer, kvalitetsarbejde, kundebetjening og meget mere.

 

Jeg forestiller mig:

·      At du har god erfaring med apoteksarbejde og ledelseserfaring.

·      At du gerne går forrest og får resten af personalet med.

·      At du overfor personalet er lydhør, motiverende og inddragende.

·      At du har et godt overblik og kan lede på distancen.

 

Ballerup Apotek har fire filialer fordelt i Ballerup, Måløv og Smørum. Vi tilbyder: Søde kollegaer og godt arbejdsmiljø. Vi er gode til at hjælpe hinanden, både den kollega der står ved siden af, og den kollega der er i en anden afdeling. Hos os skal kunderne opleve god kundeservice med smil og øjenkontakt og god faglig rådgivning.

Vi bruger Pharmanet, er medlem af kæden Apotekeren og er med i Apovac.

 

Dit primære arbejdssted vil være Ballerup Apotek, men der vil også være vagter i apotekets øvrige afdelinger.

 

Timetal 140-160 timer, ansættelse 1. december eller efter aftale. Samtaler afholdes løbende.

 

Hvis du vil høre mere om stillingen, så kontakt Apoteker Mette Reuter Clausen (Tlf: 44970270/26184812). Ansøgning og CV sendes til 225mc@apoteket.dk.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Ballerup apotek

Type:
Apoteksfaglært personale
Lokation:
Ballerup Apotek
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
01-12-2024
Stillingstype:
Farmaceut
Del annoncen