Farmakonom med lyst til mere ansvar? Holte Apotek har stillingen til dig

Apoteksfaglært personale
Sidst opdateret 18-06-2025
Ansøgningsfrist: Løbende
Ansættelse: 01-08-2025

Holte Apotek søger en engageret og ansvarsbevidst farmakonom til en fast stilling. Timetallet kan tilpasses dine ønsker for at sikre en god work-life balance. Tiltrædelse den 1. august 2025 eller efter aftale.

Hvorfor vælge Holte Apotek?

-          Én apoteksenhed - du kender dit arbejdssted og arbejdstider med faste fridage. Arbejde hver 3. lørdag

-          Alle faglærte har afsatte tider til deres kerneopgaver og faglige udvikling

-          Du får medindflydelse på dit arbejde og kan skabe forandringer i hverdagen og for kunderne.

-          En forudsigelighed i arbejdet med stærke kollegiale relationer og opbakning fra ledelsen.

-          Et fantastisk team, hvor vi prioriterer arbejdsglæde, humor i hverdagen og et roligt arbejdsmiljø

-          Gode arbejdsvilkår og fokus på trivsel og faglig stolthed

Mulige arbejdsopgaver:

-          Dosisdispensering, logistik, narkoregnskab og vedligeholdelse af lagerrobot

-          Aktiv deltagelse i sundhedsydelser, herunder medicinsamtaler

-          Kundebetjening i skranken og deltagelse i kampagnearbejde

-          Arbejde i forsendelsen og opgaver i fertilitetsafdelingen

-          Ansvar for områder i selvvalget i kunderummet - herunder samarbejde med eksterne konsulenter

-          Vejledning af farmakonomstuderende og gennemførelse af kvalitetsmålinger.

-          Vaccination og evt. udekørende vaccinatør i influenzasæsonen, samt øvrige Apovac-ydelser

Hvilken profil søger vi?

Vi søger en erfaren farmakonom – men nyuddannede opfordres også til at søge. Det er en fordel, hvis du har kendskab til PharmaNet og Dynamics, men det er ikke et krav. Du er serviceminded og imødekommende, så kunderne oplever en god kundeoplevelse, høj faglighed og en tryg, professionel betjening. Der skal skabes værdi for kunden. Du arbejder aktivt med faglig rådgivning, sundhedsydelser og omsorgssalg. Vi lægger vægt på mødestabilitet, fleksibilitet og godt humør – gerne på fuld tid. Vi er lydhøre overfor dine idéer, ambitioner og ønsker om opgaver, udvikling og efteruddannelse.

Hvem er vi?

Holte Apotek er et moderne byapotek med 14 medarbejdere i alle aldersgrupper – et stærkt team med forskellige kompetencer og fælles fokus på godt humør. Alle bidrager og tager ansvar for at nå vores fælles mål. Vi ønsker at vores kunder på apoteket skal opleve en høj faglig standard, og som et trygt og rart sted at handle. Vi er en del af A-Apoteket og bruger IT-systemet PharmaNet. Apoteket har for nylig gennemgået en omfattende ombygning og har fået installeret en lagerrobot.

Interesseret?

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte apoteker Tahsin Anjam på tahsin@apoteket.dk eller 45 42 00 76.
Send din ansøgning, eksamensbevis og CV til samme e-mailadresse.

Ansøgninger behandles løbende og fortroligt.

Bilag
Søger Farmakonom med lyst til mere ansvar.pdf
4022.898kb
Download

Holte apotek

Type:
Apoteksfaglært personale
Lokation:
Holte Apotek
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
01-08-2025
Stillingstype:
Farmakonom
Del annoncen