Vi søger en ny farmakonomkollega til vores skranketeam og SoMe
Da vores skrankeansvarlige er i lykkelige omstændigheder, søger vi en ny kollega, som sammen med det øvrige skranketeam kan føre arbejdet med kæde, butik, og kampagne videre.
I samarbejde med det øvrige skranketeam skal du sørge for de skrankerelaterede opgaver på Esbjerg Neptun Apotek samt filialen i Sædding som bl.a. er:
- Vurdering af sortiment i butikkerne.
- Bestilling af varer til bl.a. kampagne.
- Samarbejde med kæde og konsulenter.
Vi er lige nu i opstartsfasen i forhold til SoMe.
Hvis du har erfaring eller gode ideer på området - så har du mulighed for at være med.
Stillingen er fast, timetal og tiltrædelse efter aftale.
Vi har i alt 3 enheder, Esbjerg Neptun Apotek med tilhørende filial og Ribe Apotek – alle i nye(re) lokaler.
Selvom vi er en stor koncern, så har vi en flad organisationsstruktur og vi er bundet sammen af et fælles værdisæt, som vi værner meget om og bruger i hverdagen.
Vi er lige nu i fællesskab i gang med at udarbejde vores nye version af work-life-balance, hvor der bliver rig mulighed for at være med til at sætte præg på, hvordan det gode apoteksjob og miljø skal være i de kommende år.
Hvis du er nysgerrig på stillingen og har lyst til at høre mere, så tøv ikke med at tag fat i os.
Ansøgning, CV og eksamensbevis sendes til neptun.mette@apoteket.dk
Henvendelse kan rettes til souschef Mette Kristensen eller apoteker Jakob Møller på
7512 8077.