Farmaceut til Frederikshavn Løve Apotek

Apoteksfaglært personale
Sidst opdateret 07-12-2025
Ansøgningsfrist: Løbende
Ansættelse: Efter aftale

Farmaceut søges til Frederikshavn Løve Apotek

Vær med til at forme fremtidens apotek i Nordjylland

Drømmer du om et job, hvor faglighed, udvikling og god kundeservice går hånd i hånd? Så er det nu, du har muligheden.

Fra 1. januar 2026 samler vi kræfterne i en ny stærk organisation bestående af Frederikshavn Løve Apotek, Fladstrand Apotek og Skagen Apotek. Vi bygger et apoteksfællesskab med ambitioner – og vi søger en farmaceut, der har lyst til at være med på rejsen.

Hvem er du?

Uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er du velkommen hos os. Det vigtigste er, at du:

  • brænder for at gøre en forskel for kunderne med god service og rådgivning i top
  • er nysgerrig på og har lyst til at arbejde med faglige udfordringer
  • vil være en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, trivsel og respekt for forskellighed er i fokus

Hvad får du hos os?

Du får en hverdag med stor variation, og du vil i høj grad blive medbestemmende på dit eget arbejdsskema og ansvarsområder. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • kundebetjening og faglig rådgivning
  • medicinsamtaler og vaccinationer
  • aktiv rolle i udviklingen af vores nye apoteksfællesskab sammen med apotekets anden farmaceut og apotekeren

Vi arbejder med DISC-profiler for at styrke samarbejdet, og du bliver en del af en rummelig og udviklingsorienteret kultur.

Dit primære arbejdssted bliver Frederikshavn Løve Apotek. Derudover skal du forvente arbejdsdage på vores filialer i Fladstrand og Skagen.

Vi forestiller os en arbejdstid på 140–160 timer pr. måned

Vi arbejder i Pharmanet, og der er robot på afdelingerne Frederikshavn Løve Apotek og Fladstrand Apotek. Vi er en del af Apotekeren-kæden, som bidrager til faglig sparring og fælles udvikling

Du får Danmarks smukkeste arbejdsplads – tæt på skov, hav og helt unikke naturoplevelser

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning til apoteker Pia Bach på e-mail: 066pb@apoteket.dk. Ansøgninger behandles løbende, og samtaler afholdes også løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pia Bach på telefon 23 33 69 62. Diskretion er naturligvis en selvfølge.

 

 

Frederikshavn Løve Apotek

Type:
Apoteksfaglært personale
Lokation:
Frederikshavn Løve Apotek
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
Efter aftale
Stillingstype:
Farmaceut
Del annoncen