Ejby Apotek søger en souschef
Søger du nye udfordringer, er der en spændende og alsidig lederstilling ledig på Ejby Apotek.
Vi søger en farmaceut eller en farmakonom til stillingen som souschef, hvor du vil få direkte indflydelse på apotekets udvikling. Du vil deltage aktivt i arbejdet med at udvikle kulturen, skabe arbejdsglæde og indfri apotekets mål og vision.
Stillingen indebærer et ledelsesansvar og det vil derfor være en fordel med efteruddannelse indenfor ledelse. Desuden vil erfaring med kvalitetsarbejde også være en fordel.
Stillingen indebærer følgende ansvarsområder
o Daglig ledelse
o Indgå i ledelsesteam sammen med apotekeren
o Skema ansvarlig
o Afholde MUS-samtaler
o Ansvarlig for vaccinationer
o Andre ledelsesmæssige opgaver efter aftale
Apotekets værdier er faglighed, tillid, positivitet, anerkendelse og fleksibilitet. Vi forventer at du vil kunne bidrage til værdierne i forbindelse med din ansættelse.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med start 1/6 2026 eller snarest derefter.
Stillingen vil indebære arbejde på alle apotekets enheder.
Er du interesseret eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Apoteker Lars Orup Andersen, mail: lars@apoteket.dk, tlf. 22 18 41 37.
Ansøgning og CV kan sendes til apoteket på mail til lars@apoteket.dk.
Ansøgningsfrist: 1.april 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 16 og 17.