Farmaceut eller farmakonom til Virum Apotek
Brænder du for høj faglighed, vaccination og patientnære samtaler? Vil du være en del af et dedikeret team i Virum?
Virum Apotek søger en engageret farmaceut eller farmakonom, gerne i fuld tid. Tiltrædelse 1. maj 2026 eller efter aftale
Vi tilbyder en hverdag i et hyggeligt område lidt nord for København med fokus på den gode kundeoplevelse, faglig sparring og ansvarsområder, der gør en forskel for borgernes sundhed.
Vi søger en kollega, der ønsker at tage medansvar for vores kerneydelser og udvikle sig indenfor disse
Medicinsamtaler
Du skal afholde strukturerede samtaler med borgere, der er startet på ny medicin, for at sikre tryghed og korrekt brug.
Compliancesamtaler
Du skal rådgive borgere med henblik på at forbedre efterlevelse af deres medicinske behandling
Skrankerådgivning
Generel rådgivning af høj kvalitet i skranken
Vaccination
Du bliver en central del af vores vaccinationsteam, hvor du yder en tryg og professionel service. Vi sørger for at du bliver uddannet som vaccinatør, hvis du ikke er det i forvejen
Vi forestiller os at:
Du er udadvendt, serviceminded og trives med at have mennesker i centrum
Du er ansvarsbevidst, detaljeorienteret og går op i faglighed
Du har godt humør og kan bevare overblikket
Vi tilbyder:
Et levende apotek med en positiv atmosfære
En stilling med stor faglig variation og ansvar
Gode muligheder for efteruddannelse og kurser inden for apotekets kerneydelser
Et tæt samarbejde med søde og engagerede kollegaer
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Hvis du vil høre nærmere om stillingen kan apotekschef farmaceut Birgit Weinreich Rask kontaktes på telefon 35 81 75 00 eller via mail. Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende. CV og ansøgning sendes pr mail til 341br@apoteket.dk.
Apoteket Rosen har følgende enheder tilknyttet: Kongelig Hof Apotek, Virum Apotek, Hamlets Apotek, Husum Bypark Apotek og Fasan Apoteket. Alle enheder er nyindrettede og vi arbejder med den nyeste teknologi. Alle afdelinger har fremtagningsrobot. Vi har fuldt integreret SharePoint og arbejder så vidt muligt papirløst. Vi er kvalitesakkrediteret. Vi er medlem af Pharma+. Vi uddanner farmakonomelever og har farmaceutstuderende på studieophold.