Vejlby Apotek søger farmakonom
Vi står foran en periode med mange kollegaer på barsel (vi overvejer næsten at indrette puslerum i baglokalet). Derfor søger vi en dygtig og engageret farmakonom, som har lyst til at blive en del af vores team i en fast stilling.
Hvem er du?
- Du er uddannet farmakonom – eller bliver det til sommer
- Du trives i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og humor går hånd i hånd
- Du er engageret, mødestabil og bidrager aktivt til arbejdsglæde – både for dig selv og dine kollegaer
- Du har lyst til at være med til at udvikle apoteket sammen med os
Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele på forhånd – men at du har viljen, engagementet og lysten til at indgå i fællesskabet.
Hvad får du hos os?
- Et stærkt og unikt fællesskab med ca. 40 kollegaer i alle aldre – fra unge til unge med lidt mere erfaring
- En arbejdsplads med mennesker i centrum – både kunder og kollegaer
- Fokus på work-life balance
- “Almindelige” åbningstider, korte lørdage og ingen søndagsåbning
- Du står aldrig alene – vi arbejder sammen
- Fast skema med faste fridage
- En hverdag fyldt med faglighed, fællesskab og smil – samt mulighed for sociale aktiviteter, hvis du har lyst
- Fire topmoderne afdelinger med robotter og gratis parkering i Vejlby-Risskov, Veri Center, Lystrup og Egå
Vi lægger stor vægt på professionalitet og arbejdsglæde. Det betyder, at vi passer på hinanden og skaber gode rammer gennem bl.a.:
- Afveksling i arbejdssted
- Aktivt Trio-samarbejde (TR, AMiR og souschef) og en engageret arbejdsmiljøgruppe
- En jordnær apoteker, hvor døren altid står åben for en snak.
Du får medindflydelse i dagligdagen og frihed under ansvar – vi har tillid til hinanden.
Vi tilbyder også:
- Et ambitiøst apotek i udvikling, med plads til både faglig fordybelse og nye idéer
- Rejse- og influenzavaccinationer, ApoSund, test for kønssygdomme – og flere tilbud på vej
- Uddannelse af farmakonomelever og farmaceutstuderende
- Et forsendelses- og dosisteam i vækst – erfaring eller interesse her er en fordel
- En apoteker, der er aktiv i branchen og sidder i bestyrelsen i A-apoteket
- Mulighed for en kop kaffe og en uformel snak, hvis du bare er nysgerrig – vi tager godt imod dig
Stillingen
- Fastansættelse med tiltrædelse efter aftale
- Fuldtid foretrækkes, men vi er fleksible og taler gerne om dine ønsker
- Du er velkommen til at søge allerede nu, også selvom du først bliver færdiguddannet til sommer
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
- Apoteker Cesare Cota – 178cc@apoteket.dk / 22 75 91 41
- Souschef Samer Dekmak – 178sd@apoteket.dk / 42 72 14 13
- Ledende farmakonom Camilla G. Jakobsen – 178cg@apoteket.dk / 22 37 66 65
- TR-farmakonom Evin Povlsen – 178eo@apoteket.dk / 28 29 54 43
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.